Hvorfor blive klimaskovejer?

Klimaskove binder CO2 i træmassen, bidrager til biodiversitet og forbedrer jeres virksomheds klimaregnskab. Og fordelene stopper ikke her. 

En skov med mange fordele –
for jer og for klimaet

En klimaskov er på alle måder et godt tiltag. For jeres virksomhed, nærmiljøet og naturen. Det er et vigtigt og effektivt redskab til at forbedre vores CO2-aftryk. Samtidig forbedrer og sikrer skovrejsning kvaliteten af vores drikkevand og skaber rekreative rammer. 

I HedeDanmark hjælper vi jeres virksomhed med at etablere jeres egen klimaskov til glæde for naturen, klimaet, medarbejdere og kunder.

 

 

Forbedret klimaregnskab: I får ejerskab over CO2-optaget

Som klimaskovejere ejer I også rettighederne til den CO2, som bliver optaget og lagret i skoven. 

CO2-optaget har I mulighed for at anvende i jeres markedsføring og til indregning i jeres klimaregnskab. Hvordan, skal vi nok hjælpe jer med. 

ESG-strategi: Med klimaskoven styrker I jeres ESG-profil

Klimaskoven styrker jeres ESG-profil og hjælper jer med at indfri ambitiøse klimamålsætninger – herunder Net Zero-mål under Science Based Target initiative (SBTi). 

Med etablering af en klimaskov plejer I både nærmiljø, miljø og virksomhedens image.

 

 

Rekreation: Gåture, cykelture, løbeture. Det er helt op til jer

Al forskning viser, at ophold i skoven forbedrer sundheden – både den fysiske og den mentale. Lad jeres medarbejdere få glæde af skoven ved at udnytte mulighederne for at lave medarbejderarrangementer i jeres nye skov.

Indret klimaskoven til gåture, løbeture, mountainbiking, ridning, fitness, overnatning eller noget helt andet. Mulighederne er mange og helt op til jer.

bæredygtige byggematerialer

 

 

En fornybar ressource:
Til glæde for fremtidige generationer

Træ er fornybart. Når man fælder et træ i skoven og udnytter ressourcen, overtager nabotræerne lyset, og skoven vokser ufortrødent videre med samme vækst. Hvis man vælger at fælde alle træerne, kan man plante nyt, og skoven kan vokse igen med fornyet vækstkraft. Ved at etablere klimaskov med HedeDanmark er I med til at plante en fornybar ressource, som fremtidige generationer kan få glæde af.

Giv tilbage til lokalsamfundet:
Skab rum for mennesker

Skovrejsning er med til at forbedre livskvaliteten for de lokale borgere. Her kan de gå ture, cykle, ride eller endda overnatte – alt efter hvordan I vælger at prioritere og designe skoven. På den måde kan I med skovrejsning også tage et socialt ansvar og give tilbage til det omkringliggende nærmiljø.

 

 

Removal: Træer fjerner CO2 fra atmosfæren

Gennem træernes blade og nåle optages CO2, som via solens stråler bliver lagret i træet. Kulstoffet lagres i træets stamme, grene og rødder, og på den måde har skoven aktivt fjernet CO2 fra atmosfæren – også kaldet ”carbon removal”

Skovrejsning er derfor et yderst effektivt værktøj i kampen mod klimaforandringer.

Hvor meget CO2 optager et træ

Biodiversitet: Træer skaber nye levesteder

Skovrejsning giver nye levesteder for dyr og planter og kan på den måde være med til at øge biodiversiteten.

I en klimaskov kan vi hjælpe biodiversiteten på vej og gøre plads til, at der løbende kan skabes nye levesteder for et væld af organismer, der knytter sig til skovens særlige karakteristika. For eksempel er svampe og træer tæt forbundne og i mange tilfælde helt afhængige af hinanden. 

brunstokkede rørhat

FN’s Verdensmål: Klimaskove bidrager til 4 Verdensmål

Samlet set bidrager nye klimaskove til mindst fire af FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling

De fire verdensmål, som klimaskove bidrager til, er:​

  • Verdensmål 6 – Rent vand og sanitet: Træer beskytter de lokale grundvandsdepoter.

  • Verdensmål 12 – Ansvarligt forbrug og produktion: Træ er en fornybar og energieffektiv ressource, som fremtidige generationer kan få glæde af.

  • Verdensmål 13 – Klimaindsats: Skovrejsning er et effektivt middel i kampen mod klimaforandringer.

  • Verdensmål 15 – Livet på land: Nye skove betyder nyt liv for et væld af organismer – en stærk indsats for biodiversiteten.

Naturbaserede Løsninger fra HedeDanmark

Flere og flere virksomheder og organisationer vælger i disse år at tage ansvar for aktivt at være med til at løse udfordringerne inden for klima og biodiversitet. Mange efterspørger derfor en partner og nogle løsninger, der kan garantere, at indsatsen reelt gør en markant forskel. Til det formål har HedeDanmark udviklet en portefølje af det, vi kalder Naturbaserede Løsninger.