Hvad vil det sige at være klimaskovejer?

Som ejer af en klimaskov tager virksomheden ansvar for en helt konkret klimahandling: At plante en ny skov til gavn for klima, miljø og samfund!

Som klimaskovejer har I den fulde råderet over skovens CO2-optag, som I får mulighed for at indregne i jeres klimaregnskab. Råderet over skovens rekreative muligheder samt naturudviklingen er nogle af de fordele, I også får som ejere af skoven.

Hvordan dokumenterer I klimaskovens CO2-optag?

Gennem vores mere end 150 år i branchen har vi godt styr på, hvordan skoven vokser, og i dag bruger Hedeselskabet moderne metoder til at opgøre træernes vækst og kulstofbinding.

Skovens CO2-optag kan efter ønske blive FSC®-certificeret, som gennem en uafhængig tredjepart verificerer det beregnede CO2-optag. Hvert femte år monitorerer vi skovens aktuelle kulstofbinding, som også verificeres af FSC®. På den måde kan vi sikre troværdig dokumentation af den klimahandling, som kan sænke virksomhedens samlede klimaperformance.

Hvad er potentialet for skovrejsning som klimahandling?

Skovrejsning er et effektivt middel til at fjerne CO2 fra atmosfæren. CO2-optaget i vores klimaskove beregnes typisk over en 60-årig periode. Det konkrete CO2-optag er svært at forudse præcist, da det afhænger af mange parametre. Herunder lokale jordbundsforhold og træart. Først når vi kender det præcise projektareal, kan vi udregne et budget. For at få en idé om potentialet henvises til Københavns Universitet, der har beregnet to eksempler:

• En egeskov kan i gennemsnit pr. år optage ca. 10 tons CO2 pr. ha
• En hurtigvoksende granskov kan i gennemsnit pr. år optage 19 tons CO2 pr. ha

Gennemsnitstallene dækker derfor over, at skoven ikke optager specielt meget CO2 de første 10 år, mens den senere vil optage meget mere end gennemsnittet. Skovrejsning har derfor et stort potentiale som ”CO2-støvsuger” på mellemlang og lang sigt.

Skovrejsning er et langsigtet projekt – hvordan hjælper det klimaet nu?

Det kan måske bekymre, at en skovrejsning ikke er 100 % effektiv fra dag ét. Men skoven vokser gradvist op, og pludselig er der skabt nyt liv for både mennesker, planter og dyr – samtidigt med at skoven begynder at optage mere CO2 til gavn for klimaet. Derfor er det afgørende, at vi sætter ind med skovrejsning nu, så samfundet kan få gavn af skovens gavnlige effekter, mens vi har allermest brug for det. Hvis man som virksomhed har et mål om at blive klimaneutral (Net Zero) i 2050, er det også nu, man skal plante, så skoven kan nå at få en gavnlig effekt i tide.

Hvad er forskellen på skovrejsning og skovbevarende projekter?

Ved skovbevarende projekter betaler man for, at eksisterende skove ikke fældes og konverteres til landbrug. Projekterne foregår typisk i Afrika, Asien eller Amazonas, hvor skovene er truet. Her hviler klimagevinsterne på, at de pågældende arealer beskyttes effektivt, hvilket i nogle tilfælde kan være vanskeligt at dokumentere.

Skovrejsning er etablering af ny skov. Når man planter træer på bar mark, er der en sikker gevinst for klimaet, fordi træerne optager og lagrer ”ny” CO2 fra atmosfæren. Vi dokumenterer CO2-optaget, som verificeres gennem en tredjepartsaftale med FSC®. Hedeselskabet tilbyder klimaskov i Danmark og Baltikum, hvor myndigheder og nationale lovgivninger sikrer, at skovene også bevares i fremtiden.

Hvordan undgår vi greenwashing?

Skovrejsning er et meget håndgribeligt og veldokumenteret værktøj, der kan fjerne CO2 fra atmosfæren (removal). Det gør en reel og helt konkret forskel for klimaet. Hedeselskabet er stærke i skovdrift og skovforvaltning og har gennem mange år udviklet troværdige metoder til at beregne skovens CO2-optag. Gennem en tillægscertificering hos FSC® kan vi tilbyde at verificere det beregnede CO2-optag gennem en uafhængig tredjepart. På den måde kan I føle jer helt trygge, når I vælge Hedeselskabet som samarbejdspartner.

Kan klimaskov gøre virksomheden klimaneutral i henhold til SBTi’s Net Zero-Standard?

Ifølge retningslinjerne fra Science Based Target initiative skal man som virksomhed primært fokusere på at nedbringe egne udledninger, hvis man har en målsætning om at blive klimaneutral (Net Zero) i 2050. Først herefter kan man kigge på mulighederne for klimakompensation, og her accepterer SBTi klimaskov som et effektivt redskab til removal (aktiv kulstoflagring). Klimaskov kan på den måde indgå i den samlede strategi for at nå et klimamål i samarbejde med SBTi.

Hvad kan en klimaskov gøre for virksomhedens ESG-profil?

En klimaskov kan styrke jeres ESG-strategi på flere parametre, fordi etablering af nye skove gør noget godt for både miljø, omverden og medarbejdere:

Miljø: Både klima, grundvand og biodiversitet får gavn af klimaskove.

Socialt ansvar: Det omkringliggende samfund får en ny skov i landskabet, som de lokale bl.a. kan gå ture i.

Ledelse:  Virksomhedens medarbejdere kan få gavn af skoven – udnyt fx muligheden for at lave medarbejderarrangementer i jeres nye skov.

Hvordan kan klimaskoven indgå i virksomhedernes klimaregnskab?

Greenhouse Gas Protocol (GHG-protokollen) består af de tre såkaldte Scopes – Scope 1, 2 og 3. Der har hidtil ikke været nogen guide til, hvordan man indregner skoves CO2-optag i virksomheders klimaregnskab (efter GHG-P). Derfor har denne effekt hidtil været uden for scopes.

Greenhouse Gas Protocol har lavet en ny vejledning kaldet ”Land Sector and Removal Guidance”. Den skal støtte virksomheder ved at levere viden til, hvordan man bedst håndterer dette spørgsmål. Herunder hvordan man indregner effekten, metodevalg samt hvilke data, der er brug for.

Det forventes, at man som skovejer kan indregne net removals (skovens CO2-optag eks. hugst) i virksomhedens Scope 1, mens virksomhedens kunder forventeligt vil kunne indregne effekten i Scope 3.

Hvad er removal?

Aktiv kulstoflagring betegnes også som removal. Det er en proces, hvor CO2 aktivt fjernes fra atmosfæren og lagres et andet sted. En egenskab, som træer netop er kendte for. I takt med, at et træ vokser, optager det CO2 gennem spalteåbninger i bladene. Herfra transporteres kulstoffet ud til stamme, rødder og grene, hvor det lagres som en central byggesten i træet.

Hvad er Greenhouse Gas Protocol (GHG)?

Når man laver sit klimaregnskab, tager det udgangspunkt i Greenhouse Gas Protocol (GHG). Det er en internationalt anerkendt metode, som omregner alle udledte klimagasser til CO2-ækvivalenter og fordeler dem på tre såkaldte Scopes (Scope 1, 2 og 3).

Som det ser ud i dag, kan man ikke registrere positive klimaeffekter inden for scopes – og det betyder, at I ikke kan indregne klimaskovens removal i jeres klimaregnskab. Denne praksis står dog over for en revidering hos GHG Protocol, der i løbet af 2023 forventer at godkende en guide til, hvordan man kan indregne positive klimaeffekter i sit klimaregnskab.

Vi forventer derfor, at man inden for en overskuelig fremtid kan registrere klimaskovens netto CO2-optag (net removal) som en del af Scope 1, der repræsenterer alle virksomhedens direkte nettoudledninger. Jeres kunder vil forventeligt kunne registrere denne net removal som en del af deres Scope 3, der repræsenterer virksomheders indirekte udledninger (bortset fra indkøbt varme og elektricitet, der opgøres i Scope 2).